Velkommen til birkegaard.net
Birkegaard ligger ved Outrup i sydvestjylland, nord for Varde. Vi er en familie på 3, som i fællesskab driver den som Angus avlsbesætning.
Vi benytter os af den bedste genetik fra Danmark, England, USA og Canada.
Som udgangspunkt går dyrene ude fra 1. april til 1. november, nogle gange væsentligt længere, de har dog altid mulighed for at gå i stald. Kun under ekstreme vejrforhold, hvor dyrenes velfærd kan påvirkes, lukkes de inde.
Foderet består af mark- og enggræs om sommeren, og wrap af græs- og helsæds-ensilage om vinteren. Der suppleres med valset byg, vitaminer og mineraler.
Markerne sprøjtes ikke, og foderet er GMO fri.
Besætningen kontrolleres årlig af en dyrlæge.
Når et dyr slagtes til privat salg, oplyses race eller krydsning altid. Mørhed og smag vægtes dog så højt, at nogle kvæg af erfaring sælges kommercielt.
Til privatslagtning benyttes Tistrup eller Holsted Slagtehus, hvor dyrene har mulighed for at hænge på krog til modning. Til slagteriet får dyrene en skånsom transport og kontrolleres af dyrlæge før og efter de er slagtet.
Kodeordet for alt hvad vi foretager os, er at dyrene skal trives.